Før jeg gik i gang med mit eget værk, skulle jeg finde min inspirationskilde. Det var svært for mig at komme i gang, da jeg har meget svært ved at tænke kreativt, og jeg kunne slet ikke få nogle idéer. Jeg prøvede så at brainstorme lidt, men min fantasi var stadig begrænset, så jeg synes ikke rigtig jeg kunne bruge de få idéer, jeg havde.
Jeg valgte så bare at begynde at søge på blå malerier og kunstnere, der arbejdede meget med blå.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville analysere en kunstner, fordi jeg tænkte, at det ville være mere spændende end blot at analysere ét værk.
Ps. Krøyer var ret oplagt, idet han boede i Danmark og brugte farven blå meget. Ham kom jeg dog ret hurtigt fra igen, da jeg synes det ville være lidt for kedeligt at arbejde med hans naturalistiske/impressionistiske billeder. Jeg tænkte, at jeg nok ville syntes det var mere spændende at arbejde med en maler, der malede symbolistiske eller ekspressionistiske billeder.
Det ledte mig hen til Edvard Munch. Jeg besluttede mig for at jeg ville lave en analyse af ham og hans kunst, og så hive eksempler fra forskellige af hans malerier ind i analysen.
Da jeg var kommet i gang med det, syntes jeg efterhånden at analysen af ham blev for danskfaglig, hvilket jeg syntes var svært at undgå. Samtidig blev det også for omfattende, bla. fordi hans eget liv har præget hans mange værker så meget, og fordi han har været igennem både naturalisme, impressionisme, symbolisme, ekspressionisme m.fl. Det ville blive for bredt, syntes jeg. Derfor tænkte jeg, at nu ville jeg bare tage et af hans værker, og så bruge det til inspirationskilde til mit eget værk. Det blev så ”Angst”. Her brugte jeg den blå farve til at vende stemningen i billedet fra negativ til positiv.
Ved siden af valgte jeg til sidst at analysere ”The dead mother”, fordi jeg gerne ville give et eksempel på, hvordan Munch brugte den blå farve i hans kunst, hvilket jeg ikke syntes jeg så godt kunne med ”Angst”, da den blå farve ikke er så dominerende i det værk.
"The dead mother"-analysen nåede jeg at blive færdig med, da det gik op for mig, at jeg ikke vil kunne bruge billedet til at referere til mig eget værk, da de ikke som sådan har noget med hinanden at gøre - udover at jeg ved begge kan referere til følelser/begivenheder i Munchs liv, men til vidt forskellige steder i hans liv. Det syntes jeg, var for tyndt.
Samtidig var jeg gået i gang med at analysere "Angst", da jeg lod mærke til hvor meget dette billedet mindede om Munchs mest berømte maleri, Skriget, der var malet året før. I Skriget bruger han dog den blå farve mere, så den ville også være relevant for eksamensemnet. Derfor valgte jeg i sidste ende at lave en fuld analyse af Angst og sammenligne den med skriget. Jeg ville så kunne perspektivere mit eget værk til Angst ved at forklare, hvordan man kan ændre stemningen ved hjælp af farver. Om mit eget værk og Skriget vil jeg kunne snakke om den positive og negative effekt den blå farve kan tilføre.
Analyse af "Angst" fra 1894
Billedet er fra broen i Nordstrand, der ligger lige udenfor Oslo. Lige under broen lå et hospital for sindssyge, og mange var sprunget i døden herfra.
I forgrunden ses 3 mennesker; en kvinde og to mænd, hvoraf den ene ser lidt deform ud i ansigtet sammenlignet med de andre. Hans øjne er store, mens hans pupiller er meget små, og han har ingen iris i øjet. Der medfører, at han kommer til at se sjæleløs ud. Tomheden i hans ansigt gør, at jeg tænker, at han bliver styret af noget, måske en følelse, der meget vel kunne være angst.
Kvinden ser meget sørgmodig ud, måske endda næsten udtryksløs. Mundvigene peger nedad og blikket er fjernt. Den grønlige farve i deres ansigter kan også understøtte ovenstående påstande, da den symboliserer karakterløshed og passivitet.
I mellemgrunden ses flere mennesker, der er meget utydelige. Alle menneskerne på billedet er i færd med at passere en bro. Der er også en flod i baggrunden, hvis vand er i blå/violette farver. Disse farver symboliserer ligeledes passivitet, men også følelsesløshed, frygt og depression. Der er store bølger i vandet , og penselbevægelserne er cirkulære, så det ligner en hvirvelstrøm i vandet. Det giver en følelse af uro, kaos og mangel på kontrol. Midt i hvirvelstrømmen er to skibe fanget, der kan symbolisere menneskernes psykiske fangenskab. Det cirkulære har som medbetydning også evigheden. Menneskerne kan ikke undslippe angsten.
I baggrunden er himlen, der er malet i farverne rød, gul og turkis.
Den røde farve er aggressiv, mens den gule symboliserer følelsesmæssig skrøbelighed og irrationalitet. Turkis fortæller om følelsesmæssig ubalance. Himlen er lige som floden urolig.
Referering til "Skriget"
Billedet minder rigtig meget om Munchs mest berømte maleri, Skriget, fra 1893. Billederne har udsigt fra den samme bro udover broen i Nordstrand.
På samme måde i Angst som i Skriget, bruger han penselstrøgene til at skabe uro i billedet, og her kan også de cirkulære penselstrøg genkendes. Farverne i himlen ligner hinanden, men i Skriget er de dog mere "skrigfarvede", fristes jeg til at skrive - eller mere kraftige. Dette fremhæver aggressionen, der er mere til stedet i her end i Angst, der i højere grad fremhæver den mere passive frustration. Det, at rød og gul er kontrastfarver, gør at de hver især fremhæver hinanden og bidrager yderligere til uroen og aggressionen. Udover forskellene i farvernes tone, kan man også se kan man også se aggressionen i mandens kropssprog i Skriget. Hænderne holdes for ørene og mund og øjne er vidt åbne - han skriger. På billedet her er rækværket på broen også mere tydelig. Rækværket, der har rette linjer har en slags "sugende" effekt, der igen fremhæver aggression - der sker mere her.
Munch bruger også farven blå mere i Skriget, hvilket fremhæver kulden og ensomheden. Skriget sætter i modsætning til Angst den ensomme fortvivlelse i fokus, hvor fortvivlelsen og desperationen i Angst bæres af en gruppe.
Mit eget værk
Analyse kommer mandag 18/4
Mit værk er inspireret af "angst". Jeg har forsøgt at vise, hvordan man ved hjælp af farver kan ændre stemningen i et billede.
Først og fremmest kan man se, at jeg ved at bruge blå fremfor rød og gul, gør billedet mere realistisk, fordi himlens og vandets naturlige farve er blå. På det originale billede, gør de benyttede farver billedet ekspressionistisk.
Ved hjælp af den blå farve, bliver billedet mere harmonisk end det originale maleri, idet blå er en meget harmonisk farve, der skaber et harmonisk indtryk. Det, at jeg ikke har valgt at lave de samme cirkulære penselstrøg som Munch, gør at værket ikke bliver så uroligt at se på, hvilket tilføjer yderligere harmoni til billedet.
Mit værk og det originale er også eksemplet på, at en kold farve ikke nødvendigvis har en negativ følelsesmæssig virkning, ligesom en varm farve ikke nødvendigvis har en positiv følelsesmæssig virkning. De varme røde og gule farver i det originale værk kombineret med ansigtudtrykkene på menneskerne, får mig til at tænke på en varm, dunkende hovedpine eller en feber. Kigger man så bagefter på mit værk, får man en noget lettere følelse. Den kølige blå farve virker lettende, lidt som en kølig prise. Den blå farve bliver dog gjort lunere ved hjælp af den gule sol, fordi man ved sol, himmel og vand, hvilket man forbinder med en sommerdag.
J. Th. Lundbye
