Billedkunsteksamen
Analyse af ”The dead mother” af
Edvard Munch, 1900

Pigen, der er iklædt støvler, strømpebukser og kjole, står i forgrunden er fokuspunktet i billedet. I baggrunden ligger den døde mor i sin seng. Der er ingen mellemgrund.
Jeg tror,
billedet er inspireret af Munchs egen barndom. Han var 5 år, da hans mor døde
af tuberkulose. Pigen på billedet ser ud til at være omtrent samme alder. Han
var meget knyttet til sin mor, så det var naturligvis hårdt for ham at miste
sin mor i så ung en alder. Han udtrykker den tristhed han selv følte gennem pigen
i billedet. Generelt er han meget inspireret af hans eget liv i sine værker.
De
repræsenterede farver i billedet er forskellige nuancer af hvid, blå og brun.
Det brune
symboliserer naturen. I denne sammenhæng døden – naturens gang; af jord er du
kommet, til jord skal du blive. Den brune farve har dog også nogle orange
nuancer på billedet, som kan symbolisere den frustration, man også kan se i
pigens ansigtsudtryk og kropssprog. Hun holder sig for ørene, som om hun ikke
kan rumme de følelser, hun føler.
Det hvide på
pigens tøj symboliserer uskyld og sårbarhed. Munch føler sympati med den lille,
uskyldige pige, der skal udsættes for den store smerte det er at miste sin mor,
fordi han selv har prøvet det. Hun er sårbar, fordi hun er en lille pige, der
nu ikke længere har en mor.
Munch bruger
i billedet den blå farve til at udtrykke flere betydninger. Den udtrykker den
kulde, pigen føler efter at moderen har forladt hende. Den står lidt i kontrast
til den varmere brune/orange farve. Pigens ansigt er varmt, hvilket
symboliserer liv. Derimod er moderens ansigt koldt, hvidt og blåt, hvilke
symboliserer kulde og død.
Det blå er mest dominerende i den øvre del af billedet, hvor den døde mor ligger, mens den brune/orange farve er fokuseret i gulvet, hvorpå pigen står. Det skaber yderligere en kontrast mellem himmel (hvor moderen nu er) og jorden. Man kan altså fornemme en afstand mellem dem. Den måde han har ført penslen på gør, at det blå ser lidt ”gennemsigtigt” ud. Det kan forestille en vind/brise/sky, hvilket bidrager yderligere til kulden i billedet. Det kan også meget vel symbolisere noget åndeligt i forhold til moderens død. Skyen kan også symbolisere pigens sindstilstand. Den ser ud til at kredse om hende, hvilket kunne vidne om den tristhed, frygt og ensomhed, hun føler.
Billedet er ekspressionistisk. Det kan man se ved den måde, Munch bruger farverne til at udtrykke følelser og stemning.
Det blå er mest dominerende i den øvre del af billedet, hvor den døde mor ligger, mens den brune/orange farve er fokuseret i gulvet, hvorpå pigen står. Det skaber yderligere en kontrast mellem himmel (hvor moderen nu er) og jorden. Man kan altså fornemme en afstand mellem dem. Den måde han har ført penslen på gør, at det blå ser lidt ”gennemsigtigt” ud. Det kan forestille en vind/brise/sky, hvilket bidrager yderligere til kulden i billedet. Det kan også meget vel symbolisere noget åndeligt i forhold til moderens død. Skyen kan også symbolisere pigens sindstilstand. Den ser ud til at kredse om hende, hvilket kunne vidne om den tristhed, frygt og ensomhed, hun føler.
Billedet er ekspressionistisk. Det kan man se ved den måde, Munch bruger farverne til at udtrykke følelser og stemning.
Mit eget værk
Før jeg gik
i gang med mit eget værk, skulle jeg finde min inspirationskilde. Det var svært
for mig at komme i gang, da jeg har meget svært ved at tænke kreativt, og jeg
kunne slet ikke få nogle idéer. Jeg prøvede så at brainstorme lidt, men min
fantasi var stadig begrænset, så jeg synes ikke rigtig jeg kunne bruge de få
idéer, jeg havde.
Jeg valgte
så bare at begynde at søge på blå malerier og kunstnere, der arbejdede meget
med blå.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville analysere en kunstner, fordi jeg tænkte, at det ville være mere spændende end blot at analysere ét værk.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville analysere en kunstner, fordi jeg tænkte, at det ville være mere spændende end blot at analysere ét værk.
Ps. Krøyer
var ret oplagt, idet han boede i Danmark og brugte farven blå meget. Ham kom
jeg dog ret hurtigt fra igen, da jeg synes det ville være lidt for kedeligt at
arbejde med hans naturalistiske/impressionistiske billeder. Jeg tænkte, at jeg
nok ville syntes det var mere spændende at arbejde med en maler, der malede
symbolistiske eller ekspressionistiske billeder.
Det ledte mig hen til Edvard Munch. Jeg besluttede mig for at
jeg ville lave en analyse af ham og hans kunst, og så hive eksempler fra
forskellige af hans malerier ind i analysen.
Da jeg var kommet i gang med det, syntes jeg efterhånden at
analysen af ham blev for danskfaglig, hvilket jeg syntes var svært at undgå.
Samtidig blev det også for omfattende, bla. fordi hans eget liv har præget hans
mange værker så meget, og fordi han har været igennem både naturalisme,
impressionisme, symbolisme, ekspressionisme m.fl. Det ville blive for bredt,
syntes jeg. Derfor tænkte jeg, at nu ville jeg bare tage et af hans værker, og
så bruge det til inspirationskilde til mit eget værk. Det blev så ”Angst”. Her
brugte jeg den blå farve til at vende stemningen i billedet fra negativ til
positiv.
Ved siden af valgte jeg til sidst at analysere ”The dead
mother”, fordi jeg gerne ville give et eksempel på, hvordan Munch brugte den
blå farve i hans kunst, hvilket jeg ikke syntes jeg så godt kunne med ”Angst”,
da den blå farve ikke er så dominerende i det værk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar