søndag den 8. maj 2016

Guldalderen og Lundbye


I guldalderen (1800-tallet) var det meget populært at male smukke landskabsbilleder.  Det er en periode, hvor kunsten virkelig hylder det smukke, romantiske og idylliske gennem kunsten, og man fremviste landet fra sin absolut bedste side. Det var med til at skabe national bevidsthed og stolthed blandt danskerne.

J. Th. Lundbye


Johan Thomas Lundbye var en maler og tegner, der levede fra år 1818-1848, hvor han døde, da han ved et uheld blev ramt af en kugle fra et gevær under forberedelse til at gå i krig.
Taget i betragtning af, at han ikke nåede at fylde 30 år, nåede han at male en hel del. Han malede omkring 400 malerier, hvoraf langt de fleste var landskabsbilleder, specielt fra den sjællandske natur. I sin dagbog i 1842 skrev han:
"Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: at male det kjære Danmark, men med al den Simpelhed og Beskedenhed, som er saa characteristisk for det"
Han ville altså, ligesom guldalderens øvrige malere, hylde Danmark gennem naturalistiske billeder.
Selvom hans malerier var naturalistiske, men ikke altid helt realistiske, idet han godt kunne finde på at pynte lidt på maleriet for at romantisere det yderligere. Han malede aldrig udenfor, men tegnede sine skitser her, hvorefter han tog hjem for at male selve billedet.

Farveperspektiv og horisontlinjer

Farveperspektiv

Farver har en evne til at skabe dybde. Varme farver, som eksempelvis rød, trækker sig frem i billedet. Kolde farver såsom blå trækker sig derimod tilbage i billedet. Hvis man for eksempel vil få en figur til at fremstå som tættere på i et billede, kan man derfor med fordel male den i en varm farve.
Også mætheden af farven spiller en rolle ift. hvor langt fremme eller tilbage i billedet et motiv fremstår. Jo mere mættet, jo tættere på - jo mindre mættet, jo længere væk. 
Billedet til højre er et godt eksempel. De varme, efterårsprægede blade blive trukket frem i billedet. Den næsten sorte farve i træstammerne får den blå farve til at virke endnu koldere end den ellers ville, så det bidrager yderligere til, at farven trækker sig tilbage i billedet. Da farven i stammerne er meget mættede, trækkes de langt frem i billedet. 

Horisontlinjer

Horisontlinjen i "Udslidt" som ses til højre, er meget høj. Det gør, at der kommer en dybde i billedet, og at marken kommer til at synes meget lang.Man får en fornemmelse af, at personerne på billedet er helt alene, og at der er meget langt til hjælp. Havde horisontlinjen været lavere og marken dermed kortere, ville de ikke synes så afsides. På den måde kan horisontlinjer også ændre på det, som billedet fortæller.






Mit landskabsmaleri


Vi skulle vælge én farve, og så bruge enten sort eller hvid til at skabe flere nuancer af farven. Jeg valgte farven lilla. Først malede jeg hele billedet med den lyseste nuance, og så tegnede jeg først en, så to, så tre bjerglinjer - jeg brugte mørkere og mørkere nuancer.
Her kan man tydeligt se, hvordan mætheden af farven afgører, hvor langt fremme eller tilbage i billedet, objektet fremstår.
Til sidst skulle jeg have malet en sort på billedet, men det fik jeg ikke gjort. 










Kirstinbilledet og middelalderen

Inden jeg begyndte at male, lyttede jeg til Kirstin-sangen, mens jeg fulgte med i sangteksten på papir. Jeg valgte nogle af de vigtigste scener ud og tegnede dem, som jeg forestillede mig dem i hovedet. 

Jeg valgte: 

1. Hvor Kirstin danser i engen - tegningen længst til venstre
2. Hvor bejleren bliver først væk af Kirstins fars mænd - tegningen øverst
3. Hvor Kirstin, uden at hun ved det, spiser bejleren - tegningen til højre
4. Kirstin, der er død - tegningen nederst
5. Kirstin der skal til at drikke af kanden.


Middelalderen


Middelalderen er en periode i Europas historie var ca. 500-1500.
Middelalderens billedkunst var meget centreret om kristendommen. Det betød også, at man i middelalderen kunst efterhånden bevægede sig væk fra antikkens klassiske træk, der var inspireret af naturen. Man ville fokusere mere på at fortælle om og hylde det guddommelige. Både Gud, Jesus og Jomfru Maria blev hyldet i den farverige kunst, men man fokuserede især på Jomfru Maria og moderkærligheden, som hun følte for Jesus.
Kirkerne udsmykkede og malede man med bibelske fortællinger. Man fokuserede meget på at fortælle historier, og også så analfabeterne, der udgjorde den største del af befolkningen, kunne forstå dem.

Man kan generelt kende billeder fra middelalderen ved følgende træk:

- De er flade. Der bliver altså ikke brugt linjer til at skabe dybder og perspektiv
- De har ingen skygger, netop fordi de er flade
-  De er symbolske
. Religiøse fortællinger, ofte de meget velkendte
- De er en del af en større helhed, eksempelvis en væg eller et tapet
- De følger en plan eller skabelon, åndens og håndens arbejde er adskilt




dybder og linjer (perspektiv)



Ved brug af hjælpemidler, kan man skabe dybde i billeder. Det kaldes perspektiv. Med perspektiv kan man for eksempel afbilde tredimensionelle objekter på en todimensional flade. På billedet her til højre er et eksempel på, hvordan man ved hjælp af dybder og linjer, kan skabe en illusion af, at det, man ser på har en rumlighed, selvom fladen i virkeligheden er todimensional. Det ligner et fotografi, fordi linarperspektivet er så godt konstrueret. 

Før fotografiet kom til, var perspektivisk konstruktion den eneste måder, hvorpå man kunne komme så tæt på virkeligheden som muligt, når man eksempelvis skulle male bygningsværker. Der var interesse for denne perspektiviske afbildning allerede tilbage i oldtiden, men især i renæssancen blev det populært.

søndag den 17. april 2016

Billedkunsteksamen 1



Før jeg gik i gang med mit eget værk, skulle jeg finde min inspirationskilde. Det var svært for mig at komme i gang, da jeg har meget svært ved at tænke kreativt, og jeg kunne slet ikke få nogle idéer. Jeg prøvede så at brainstorme lidt, men min fantasi var stadig begrænset, så jeg synes ikke rigtig jeg kunne bruge de få idéer, jeg havde.
Jeg valgte så bare at begynde at søge på blå malerier og kunstnere, der arbejdede meget med blå.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville analysere en kunstner, fordi jeg tænkte, at det ville være mere spændende end blot at analysere ét værk.
Ps. Krøyer var ret oplagt, idet han boede i Danmark og brugte farven blå meget. Ham kom jeg dog ret hurtigt fra igen, da jeg synes det ville være lidt for kedeligt at arbejde med hans naturalistiske/impressionistiske billeder. Jeg tænkte, at jeg nok ville syntes det var mere spændende at arbejde med en maler, der malede symbolistiske eller ekspressionistiske billeder.
Det ledte mig hen til Edvard Munch. Jeg besluttede mig for at jeg ville lave en analyse af ham og hans kunst, og så hive eksempler fra forskellige af hans malerier ind i analysen.
Da jeg var kommet i gang med det, syntes jeg efterhånden at analysen af ham blev for danskfaglig, hvilket jeg syntes var svært at undgå. Samtidig blev det også for omfattende, bla. fordi hans eget liv har præget hans mange værker så meget, og fordi han har været igennem både naturalisme, impressionisme, symbolisme, ekspressionisme m.fl. Det ville blive for bredt, syntes jeg. Derfor tænkte jeg, at nu ville jeg bare tage et af hans værker, og så bruge det til inspirationskilde til mit eget værk. Det blev så ”Angst”. Her brugte jeg den blå farve til at vende stemningen i billedet fra negativ til positiv.
Ved siden af valgte jeg til sidst at analysere ”The dead mother”, fordi jeg gerne ville give et eksempel på, hvordan Munch brugte den blå farve i hans kunst, hvilket jeg ikke syntes jeg så godt kunne med ”Angst”, da den blå farve ikke er så dominerende i det værk.
"The dead mother"-analysen nåede jeg at blive færdig med, da det gik op for mig, at jeg ikke vil kunne bruge billedet til at referere til mig eget værk, da de ikke som sådan har noget med hinanden at gøre - udover at jeg ved begge kan referere til følelser/begivenheder i Munchs liv, men til vidt forskellige steder i hans liv. Det syntes jeg, var for tyndt.
Samtidig var jeg gået i gang med at analysere "Angst", da jeg lod mærke til hvor meget dette billedet mindede om Munchs mest berømte maleri, Skriget, der var malet året før. I Skriget bruger han dog den blå farve mere, så den ville også være relevant for eksamensemnet. Derfor valgte jeg i sidste ende at lave en fuld analyse af Angst og sammenligne den med skriget. Jeg ville så kunne perspektivere mit eget værk til Angst ved at forklare, hvordan man kan ændre stemningen ved hjælp af farver. Om mit eget værk og Skriget vil jeg kunne snakke om den positive og negative effekt den blå farve kan tilføre.




Analyse af "Angst" fra 1894



 Billedet er fra broen i Nordstrand, der ligger lige udenfor Oslo. Lige under broen lå et hospital for sindssyge, og mange var sprunget i døden herfra.

I forgrunden ses 3 mennesker; en kvinde og to mænd, hvoraf den ene ser lidt deform ud i ansigtet sammenlignet med de andre. Hans øjne er store, mens hans pupiller er meget små, og han har ingen iris i øjet. Der medfører, at han kommer til at se sjæleløs ud. Tomheden i hans ansigt gør, at jeg tænker, at han bliver styret af noget, måske en følelse, der meget vel kunne være angst.
Kvinden ser meget sørgmodig ud, måske endda næsten udtryksløs. Mundvigene peger nedad og blikket er fjernt. Den grønlige farve i deres ansigter kan også understøtte ovenstående påstande, da den symboliserer karakterløshed og passivitet.
I mellemgrunden ses flere mennesker, der er meget utydelige. Alle menneskerne på billedet er i færd med at passere en bro. Der er også en flod i baggrunden, hvis vand er i blå/violette farver. Disse farver symboliserer ligeledes passivitet, men også følelsesløshed, frygt og depression. Der er store bølger i vandet , og penselbevægelserne er cirkulære, så det ligner en hvirvelstrøm i vandet. Det giver en følelse af uro, kaos og mangel på kontrol. Midt i hvirvelstrømmen er to skibe fanget, der kan symbolisere menneskernes psykiske fangenskab. Det cirkulære har som medbetydning også evigheden. Menneskerne kan ikke undslippe angsten.
I baggrunden er himlen, der er malet i farverne rød, gul og turkis.
Den røde farve er aggressiv, mens den gule symboliserer følelsesmæssig skrøbelighed og irrationalitet. Turkis fortæller om følelsesmæssig ubalance. Himlen er lige som floden urolig.


Referering til "Skriget"

Billedet minder rigtig meget om Munchs mest berømte maleri, Skriget, fra 1893. Billederne har udsigt fra den samme bro udover broen i Nordstrand.
På samme måde i Angst som i Skriget, bruger han penselstrøgene til at skabe uro i billedet, og her kan også de cirkulære penselstrøg genkendes. Farverne i himlen ligner hinanden, men i Skriget er de dog mere "skrigfarvede", fristes jeg til at skrive - eller mere kraftige. Dette fremhæver aggressionen, der er mere til stedet i her end i Angst, der i højere grad fremhæver den mere passive frustration. Det, at rød og gul er kontrastfarver, gør at de hver især fremhæver hinanden og bidrager yderligere til uroen og aggressionen. Udover forskellene i farvernes tone, kan man også se kan man også se aggressionen i mandens kropssprog i Skriget. Hænderne holdes for ørene og mund og øjne er vidt åbne - han skriger. På billedet her er rækværket på broen også mere tydelig. Rækværket, der har rette linjer har en slags "sugende" effekt, der igen fremhæver aggression - der sker mere her.
Munch bruger også farven blå mere i Skriget, hvilket fremhæver kulden og ensomheden. Skriget sætter i modsætning til Angst den ensomme fortvivlelse i fokus, hvor fortvivlelsen og desperationen i Angst bæres af en gruppe.

Mit eget værk

Analyse kommer mandag 18/4

Mit værk er inspireret af "angst". Jeg har forsøgt at vise, hvordan man ved hjælp af farver kan ændre stemningen i et billede.
Først og fremmest kan man se, at jeg ved at bruge blå fremfor rød og gul, gør billedet mere realistisk, fordi himlens og vandets naturlige farve er blå. På det originale billede, gør de benyttede farver billedet ekspressionistisk.
Ved hjælp af den blå farve, bliver billedet mere harmonisk end det originale maleri, idet blå er en meget harmonisk farve, der skaber et harmonisk indtryk. Det, at jeg ikke har valgt at lave de samme cirkulære penselstrøg som Munch, gør at værket ikke bliver så uroligt at se på, hvilket tilføjer yderligere harmoni til billedet.
Mit værk og det originale er også eksemplet på, at en kold farve ikke nødvendigvis har en negativ følelsesmæssig virkning, ligesom en varm farve ikke nødvendigvis har en positiv følelsesmæssig virkning. De varme røde og gule farver i det originale værk kombineret med ansigtudtrykkene på menneskerne, får mig til at tænke på en varm, dunkende hovedpine eller en feber. Kigger man så bagefter på mit værk, får man en noget lettere følelse. Den kølige blå farve virker lettende, lidt som en kølig prise. Den blå farve bliver dog gjort lunere ved hjælp af den gule sol, fordi man ved sol, himmel og vand, hvilket man forbinder med en sommerdag.

fredag den 15. april 2016

Billedkunsteksamen

Analyse af ”The dead mother” af Edvard Munch, 1900

Billedet forestiller en lille pige, der holder sig for ørene, mens hendes døde mor ligger i sengen bag hende.
Pigen, der er iklædt støvler, strømpebukser og kjole, står i forgrunden er fokuspunktet i billedet. I baggrunden ligger den døde mor i sin seng. Der er ingen mellemgrund.
Jeg tror, billedet er inspireret af Munchs egen barndom. Han var 5 år, da hans mor døde af tuberkulose. Pigen på billedet ser ud til at være omtrent samme alder. Han var meget knyttet til sin mor, så det var naturligvis hårdt for ham at miste sin mor i så ung en alder. Han udtrykker den tristhed han selv følte gennem pigen i billedet. Generelt er han meget inspireret af hans eget liv i sine værker.
De repræsenterede farver i billedet er forskellige nuancer af hvid, blå og brun.
Det brune symboliserer naturen. I denne sammenhæng døden – naturens gang; af jord er du kommet, til jord skal du blive. Den brune farve har dog også nogle orange nuancer på billedet, som kan symbolisere den frustration, man også kan se i pigens ansigtsudtryk og kropssprog. Hun holder sig for ørene, som om hun ikke kan rumme de følelser, hun føler.
Det hvide på pigens tøj symboliserer uskyld og sårbarhed. Munch føler sympati med den lille, uskyldige pige, der skal udsættes for den store smerte det er at miste sin mor, fordi han selv har prøvet det. Hun er sårbar, fordi hun er en lille pige, der nu ikke længere har en mor.
Munch bruger i billedet den blå farve til at udtrykke flere betydninger. Den udtrykker den kulde, pigen føler efter at moderen har forladt hende. Den står lidt i kontrast til den varmere brune/orange farve. Pigens ansigt er varmt, hvilket symboliserer liv. Derimod er moderens ansigt koldt, hvidt og blåt, hvilke symboliserer kulde og død.
Det blå er mest dominerende i den øvre del af billedet, hvor den døde mor ligger, mens den brune/orange farve er fokuseret i gulvet, hvorpå pigen står. Det skaber yderligere en kontrast mellem himmel (hvor moderen nu er) og jorden. Man kan altså fornemme en afstand mellem dem. Den måde han har ført penslen på gør, at det blå ser lidt ”gennemsigtigt” ud. Det kan forestille en vind/brise/sky, hvilket bidrager yderligere til kulden i billedet. Det kan også meget vel symbolisere noget åndeligt i forhold til moderens død. Skyen kan også symbolisere pigens sindstilstand. Den ser ud til at kredse om hende, hvilket kunne vidne om den tristhed, frygt og ensomhed, hun føler.
Billedet er ekspressionistisk. Det kan man se ved den måde, Munch bruger farverne til at udtrykke følelser og stemning.



Mit eget værk
Før jeg gik i gang med mit eget værk, skulle jeg finde min inspirationskilde. Det var svært for mig at komme i gang, da jeg har meget svært ved at tænke kreativt, og jeg kunne slet ikke få nogle idéer. Jeg prøvede så at brainstorme lidt, men min fantasi var stadig begrænset, så jeg synes ikke rigtig jeg kunne bruge de få idéer, jeg havde.
Jeg valgte så bare at begynde at søge på blå malerier og kunstnere, der arbejdede meget med blå.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gerne ville analysere en kunstner, fordi jeg tænkte, at det ville være mere spændende end blot at analysere ét værk.
Ps. Krøyer var ret oplagt, idet han boede i Danmark og brugte farven blå meget. Ham kom jeg dog ret hurtigt fra igen, da jeg synes det ville være lidt for kedeligt at arbejde med hans naturalistiske/impressionistiske billeder. Jeg tænkte, at jeg nok ville syntes det var mere spændende at arbejde med en maler, der malede symbolistiske eller ekspressionistiske billeder.
Det ledte mig hen til Edvard Munch. Jeg besluttede mig for at jeg ville lave en analyse af ham og hans kunst, og så hive eksempler fra forskellige af hans malerier ind i analysen.
Da jeg var kommet i gang med det, syntes jeg efterhånden at analysen af ham blev for danskfaglig, hvilket jeg syntes var svært at undgå. Samtidig blev det også for omfattende, bla. fordi hans eget liv har præget hans mange værker så meget, og fordi han har været igennem både naturalisme, impressionisme, symbolisme, ekspressionisme m.fl. Det ville blive for bredt, syntes jeg. Derfor tænkte jeg, at nu ville jeg bare tage et af hans værker, og så bruge det til inspirationskilde til mit eget værk. Det blev så ”Angst”. Her brugte jeg den blå farve til at vende stemningen i billedet fra negativ til positiv.

Ved siden af valgte jeg til sidst at analysere ”The dead mother”, fordi jeg gerne ville give et eksempel på, hvordan Munch brugte den blå farve i hans kunst, hvilket jeg ikke syntes jeg så godt kunne med ”Angst”, da den blå farve ikke er så dominerende i det værk.