Guldalderen og Lundbye

I guldalderen (1800-tallet) var det meget populært at male smukke landskabsbilleder.  Det er en periode, hvor kunsten virkelig hylder det smukke, romantiske og idylliske gennem kunsten, og man fremviste landet fra sin absolut bedste side. Det var med til at skabe national bevidsthed og stolthed blandt danskerne.

J. Th. Lundbye

Johan Thomas Lundbye var en maler og tegner, der levede fra år 1818-1848, hvor han døde, da han ved et uheld blev ramt af en kugle fra et gevær under forberedelse til at gå i krig.
Taget i betragtning af, at han ikke nåede at fylde 30 år, nåede han at male en hel del. Han malede omkring 400 malerier, hvoraf langt de fleste var landskabsbilleder, specielt fra den sjællandske natur. I sin dagbog i 1842 skrev han:
"Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: at male det kjære Danmark, men med al den Simpelhed og Beskedenhed, som er saa characteristisk for det"
Han ville altså, ligesom guldalderens øvrige malere, hylde Danmark gennem naturalistiske billeder.
Selvom hans malerier var naturalistiske, men ikke altid helt realistiske, idet han godt kunne finde på at pynte lidt på maleriet for at romantisere det yderligere. Han malede aldrig udenfor, men tegnede sine skitser her, hvorefter han tog hjem for at male selve billedet.

Farveperspektiv og horisontlinjer

Farveperspektiv

Farver har en evne til at skabe dybde. Varme farver, som eksempelvis rød, trækker sig frem i billedet. Kolde farver såsom blå trækker sig derimod tilbage i billedet. Hvis man for eksempel vil få en figur til at fremstå som tættere på i et billede, kan man derfor med fordel male den i en varm farve.
Også mætheden af farven spiller en rolle ift. hvor langt fremme eller tilbage i billedet et motiv fremstår. Jo mere mættet, jo tættere på - jo mindre mættet, jo længere væk. 

Billedet til højre er et godt eksempel. De varme, efterårsprægede blade blive trukket frem i billedet. Den næsten sorte farve i træstammerne får den blå farve til at virke endnu koldere end den ellers ville, så det bidrager yderligere til, at farven trækker sig tilbage i billedet. Da farven i stammerne er meget mættede, trækkes de langt frem i billedet. 

Horisontlinjer

Horisontlinjen i "Udslidt" som ses til højre, er meget høj. Det gør, at der kommer en dybde i billedet, og at marken kommer til at synes meget lang.Man får en fornemmelse af, at personerne på billedet er helt alene, og at der er meget langt til hjælp. Havde horisontlinjen været lavere og marken dermed kortere, ville de ikke synes så afsides. På den måde kan horisontlinjer også ændre på det, som billedet fortæller.

Mit landskabsmaleri

Vi skulle vælge én farve, og så bruge enten sort eller hvid til at skabe flere nuancer af farven. Jeg valgte farven lilla. Først malede jeg hele billedet med den lyseste nuance, og så tegnede jeg først en, så to, så tre bjerglinjer - jeg brugte mørkere og mørkere nuancer.
Her kan man tydeligt se, hvordan mætheden af farven afgører, hvor langt fremme eller tilbage i billedet, objektet fremstår.
Til sidst skulle jeg have malet en sort på billedet, men det fik jeg ikke gjort. 

Kirstinbilledet og middelalderen

Inden jeg begyndte at male, lyttede jeg til Kirstin-sangen, mens jeg fulgte med i sangteksten på papir. Jeg valgte nogle af de vigtigste scener ud og tegnede dem, som jeg forestillede mig dem i hovedet. 

Jeg valgte: 

1. Hvor Kirstin danser i engen - tegningen længst til venstre

2. Hvor bejleren bliver først væk af Kirstins fars mænd - tegningen øverst

3. Hvor Kirstin, uden at hun ved det, spiser bejleren - tegningen til højre

4. Kirstin, der er død - tegningen nederst

5. Kirstin der skal til at drikke af kanden.

Middelalderen

Middelalderen er en periode i Europas historie var ca. 500-1500.
Middelalderens billedkunst var meget centreret om kristendommen. Det betød også, at man i middelalderen kunst efterhånden bevægede sig væk fra antikkens klassiske træk, der var inspireret af naturen. Man ville fokusere mere på at fortælle om og hylde det guddommelige. Både Gud, Jesus og Jomfru Maria blev hyldet i den farverige kunst, men man fokuserede især på Jomfru Maria og moderkærligheden, som hun følte for Jesus.
Kirkerne udsmykkede og malede man med bibelske fortællinger. Man fokuserede meget på at fortælle historier, og også så analfabeterne, der udgjorde den største del af befolkningen, kunne forstå dem.

Man kan generelt kende billeder fra middelalderen ved følgende træk:

- De er flade. Der bliver altså ikke brugt linjer til at skabe dybder og perspektiv
- De har ingen skygger, netop fordi de er flade
-  De er symbolske
. Religiøse fortællinger, ofte de meget velkendte
- De er en del af en større helhed, eksempelvis en væg eller et tapet
- De følger en plan eller skabelon, åndens og håndens arbejde er adskilt

dybder og linjer (perspektiv)

Ved brug af hjælpemidler, kan man skabe dybde i billeder. Det kaldes perspektiv. Med perspektiv kan man for eksempel afbilde tredimensionelle objekter på en todimensional flade. På billedet her til højre er et eksempel på, hvordan man ved hjælp af dybder og linjer, kan skabe en illusion af, at det, man ser på har en rumlighed, selvom fladen i virkeligheden er todimensional. Det ligner et fotografi, fordi linarperspektivet er så godt konstrueret. 

Før fotografiet kom til, var perspektivisk konstruktion den eneste måder, hvorpå man kunne komme så tæt på virkeligheden som muligt, når man eksempelvis skulle male bygningsværker. Der var interesse for denne perspektiviske afbildning allerede tilbage i oldtiden, men især i renæssancen blev det populært.